Entreprenør

Kloakspuling tilbydes i hele Vendsyssel

Hos Jydsk Rør og Entreprenør A/S tilbyder vi kloakspuling, som en del af vores kloakservice. Fra vores base i Hjørring kan vi hjælpe private og erhverv i både lokalområdet, men også resten af Vendsyssel.

Vores kloakspuler er klar til at tackle selv de mest udfordrende opgaver. 

Har du oplevet vand, der ikke vil løbe ud i vasken, eller er dit toilet stoppet? Måske står du med en vaskemaskine, hvor vandet ikke kan løbe ordentligt fra.

Disse problemer kan være tegn på tilstoppede kloaksystemer, som kræver hurtig og professionel opmærksomhed. Med vores spulingsudstyr kan vi sikre, at dine kloaksystemer fungerer problemfrit.

Kloakspulingsmaskine
Jydsk Roer trailer

Sådan foregår kloakspuling

Kloakspuling tager ofte udgangspunkt i en tv-inspektion for at identificere den præcise årsag til problemet. Ved hjælp af et specialkamera, der føres ned i kloakrørene, kan vi vurdere rørenes tilstand og lokalisere eventuelle blokeringer som rødder, brud eller forskydninger.

Denne indledende inspektion sikrer, at spulingen bliver målrettet og effektiv, så man kan fokusere indsatsen der, hvor problemet rent faktisk opstår. Det sparer både tid og ressourcer, samt mindsker risikoen for gentagende problemer.

Kloakspuling udføres med specialudstyr, der renser rør og ledninger ved hjælp af vand under højt tryk. Processen begynder typisk med, at en tekniker lokaliserer det relevante afløb eller rensepunkt. Herfra føres en fleksibel slange ned i kloakrøret.

Slangen er udstyret med en dyse, der sprøjter vand bagud i en vifte. Det høje vandtryk løsner og skyller aflejringer som fedt, slam, rødder og andet snavs væk fra rørvæggene. Det opsamlede materiale skylles videre gennem rørsystemet til en brønd eller kloak, hvor det ledes væk. Det giver en bedre vandgennemstrømning og forebygger tilstopninger.

Vi udfører kloakspuling både ved akutte problemer og som en del af regelmæssig vedligeholdelse. Forebyggende rensning mindsker risikoen for skader og forlænger kloaksystemets levetid.

Er det tid til at få kloakken spulet?

Oplever du en af disse udfordringer med dit kloaksystem kan det være tegn på, at dine rør trænger til en grundig rengøring:
  • Langsomt afløb:
    Vandet løber ikke hurtigt ud af vasken eller toilettet. Det kan være et tegn på begyndende tilstopning.
  • Dårlig lugt:
    En markant kloaklugt ved afløbene eller i kælderen kan skyldes ophobet affald.
  • Gurglelyde:
    Boblende eller gurg­lende lyde fra afløbet kan indikere luftlommer og blokeringer.
  • Vandskader:
    I værste fald kan tilstoppede rør føre til oversvømmelser og fugtproblemer.
Oplever du et eller flere af disse problemer, er det en god idé at få din kloak undersøgt og om nødvendigt spulet af en professionel.
Afloeb i vask

Jydsk Rør og Entreprenør A/S er medlem af Tekniq Arbejdsgiverne, og tilbyder garantiordning.

Jydsk Rør og Entreprenør A/S er VE-godkendt. Denne ordning sikrer vores kunder, at vi som virksomhed har dokumenterede kompetencer til at installere VE-anlæg korrekt.

Information

Jydsk Rør og Entreprenør A/S
Aut. VVS-installatør og kloakmester
Ærøvej 3, 9800 Hjørring

CVR.: 10300843

Telefon: 98 90 10 66
E-mail: info@jydsk-roer.dk

Kontakt os for uforpligtende tilbud